Den danske fodboldspiller Jon Dahl Tomasson var for første gang siden september i startopstillingen for Feyenoord, og det blev fejret med en 1-0-sejr i lokalderbyet mod Sparta Rotterdam.
Angriberen spillede alle 90 minutter i sejren, der var Feyenoords første i 2009, og det bragte traditionsklubben lidt væk fra den uvante plads i bundregionen af den hollandske Æresdivision. Det var dog ikke Tomasson, men Diego Bisewar, der blev matchvinder efter 18 minutters spil.



























