Selv om Christian Poulsen har haft en strålende sæson og er blevet betegnet som det bedste indkøb i den spanske fodboldliga, tager han det ikke for givet, at han er med fra start, når Sevilla onsdag aften spiller UEFA Cup-finale mod Espanyol i Glasgow.
Det er dog forventeligt, at den danske midtbanespiller er blandt træner Juande Ramos' foretrukne elleve, og derved vil Christian Poulsen blive den 19. dansker, der optræder i en UEFA Cup-finale.




























