For første gang siden august måned formåede Horsens søndag at få en sejr i SAS Ligaen. Det var ikke noget Horsens-træner Henrik Jensen umiddelbart havde regnet med. Modstanderen var trods alt OB, der har guldambitioner, men alligevel blev det til en 2-1-sejr.
»Det er utrolig rart at vinde, og især sådan en kamp som denne her, som vi umiddelbart ikke havde regnet med at få tre point ud af«, sagde Henrik Jensen efter kampen.




























