Ved at score kampens to mål, viste svenske Zlatan Ibrahimovic igen sit værd for Serie A's tophold, Inter, der søndag aften slog Fiorentina med både Martin Jørgensen og Per Krøldrup i startopstillingen.
Martin Jørgensen var blevet placeret på en for ham lidt uvant plads på den defensive midtbane af træner Claudio Cesare Prandelli, der endda havde udnævnt Jørgensen til anfører for florentinerne.





























