Man kunne have ærgret sig, men lederne i fodboldklubben Bayern München vælger i stedet at glæde sig over udsigten til at skulle møde FC Barcelona i Champions League-kvartfinalerne.
»Det er en fantastisk begivenhed for vores klub. Vi har altid sagt, at når vi spiller mod de største, så vil vi helst starte på udebane. Det skete denne gang, og for vores fans er det en drøm at få returopgøret på Allianz Arena«, siger manager Uli Hoeness ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.



























