Mens Ungarn stædigt holder fast i noget, der kunne minde om en tidligere stor fodboldnations genopstandelse, og mens Portugal fortsætter med at smide point væk, er det let at glemme, at for blot et par måneder siden, var Albanien den danske gruppes overraskelse.
Da albanerne i februar rejste til Malta, kunne de med en sejr have sat sig på førstepladsen forud for den hjemmekamp, de spillede mod Ungarn i Tirana i lørdags. Det var to opgør, i hvilke den albanske landstræner, Arie Haan, med god grund kunne forvente at høste endnu en fin stak point, specielt efter hans holds vellykkede efterår, hvor særligt to resultater sprang i øjnene.
Chokerende resultat
0-0 på hjemmebane mod Sverige var flot, men ikke sensationelt. Albanerne er altid vanskelige at have med at gøre, ikke mindst i starten af en turnering, når det fanatiske publikum stadig har håbet og troen på en kommende storhedstid. Det store glansnummer var det chokerende 0-0-resultat i Portugal, hvor det albanske hold med korpsånd og en god portion held frustrerede de portugisiske kæmpefavoritter, som tilmed spillede halvdelen af kampen med en mand i overtal.
Albanien som seriøs kandidat til VM-deltagelse? Det lyder langt ude, men på den anden side havde Arie Haan ved sin tiltrædelse vurderet, at potentialet i landets talentmasse er til et hop fra nummer 80 til en placering som nummer 35 på Fifa’s verdensrangliste. Deromkring ligger Danmark i øjeblikket, og danskerne forventer som bekendt altid at kvalificere sig til slutrunder. Kritik af Haans defensive stil
De første måneder af 2009 har imidlertid ikke været venlige ved albanerne, og rundt omkring i internettets omkostningsfrie univers vokser utilfredsheden med Arie Haan, som beskyldes for ikke at bekymre sig det fjerneste om albansk fodbold og i øvrigt at spille for defensivt – selv mod Malta.
»Malteserne spillede godt og var farlige i anden halvleg, hvor de pressede os hårdt. Det var vanskeligt at angribe, for hvis vi ikke havde været forsigtige, kunne vi måske have fået et mål imod os og tabt kampen«, sagde Haan efter den uafgjorte kamp i februar.
Haans udtalelser tydede nærmest på lettelse, men skuffelsen over resultatet har været udbredt i Albanien. Under alle omstændigheder er tre point mod Malta nærmest livsvigtige, hvis man vil gøre sig nogen forhåbninger om at drille danskere, svenskere og portugisere. At det er kommet så vidt, at albanerne overhovedet gør sig overvejelser om kvalifikation til slutrunder, er dog i sig selv tegn på fremskridt. Fodbold ekstremt populært
Under diktator Enver Hoxhas ledelse var Albanien i 45 år Europas mest isolerede land. Fodbold var reelt albanernes eneste indikation på, at der eksisterede en verden uden for deres knapt 29.000 kvadratkilometer på Balkan, og derfor har spillet altid været ekstremt populært. Også, fordi befolkningen ikke havde meget anden underholdning i det underudviklede land.
Isolationen gjorde det imidlertid umuligt for albanske fodboldspillere at følge med den europæiske udvikling i spillestil og tempo, og Albanien var længe kanonføde i kvalifikationsturneringerne, hvilket resultater som et 0-4-nederlag til Danmarks amatørlandshold i 1963 vidner om. Tiden som bundskraber er forbi
Fra kommuniststyrets fald i begyndelsen af 90’erne er tingene begyndt at arbejde i den rigtige retning, ikke mindst fordi spillerne har fået mulighed for at spille professionelt i større europæiske ligaer, og nuværende profiler som midtbanespillerne Ervin Skela og Altin Lala kan efterhånden se tilbage på mange års fast spilletid i den tyske Bundesliga. Fire sejre
I seneste VM-kvalifikation hentede albanerne fire sejre, blandt andet en over de da nykårede europamestre fra Grækenland, og selv om de øvrige triumfer over Kasakhstan og Georgien var knapt så meriterende, viser de dog, at tiden på Europas absolutte bund er forbi.
Det er så op til hollænderen Haan at tage fodboldlandet Albanien endnu et skridt op i det europæiske fodboldhierarki efter forgængerne Briegel og Barics fine forarbejde.
Et sådant skridt tager man ikke ved at være lykkelig for at spille uafgjort med Malta. Det gør man snarere ved at tage point fra Danmark i København.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham og sagde: »Husk, ikke sige noget til nogen om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























