Med en scoring fem minutter før tid sørgede Chelsea-forsvareren John Terry for, at England på Wembley vandt 2-1 over Ukraine.
Fabio Capello var ellers på vej mod sit første pointtab i VM-kvalifikationsgruppe 6 som træner for englænderne, da Andrej Sjevtjenko dukkede op i feltet og fyrede en løs bold i nettet til 1-1 for Ukraine godt et kvarter før tid.



























