Et point i fem kampe er indtil videre det samlede udbytte for Erik Rasmussen, der før forårssæsonen blev ansat som cheftræner i AGF. Rasmussen erkender, at den dårlige begyndelse har givet ham varmen i trænersædet.
»Naturligvis er mit sæde blevet langt varmere efter den her start. Et point i fem kampe er jo ikke godt nok. Og får vi nu eksempelvis kun et point mere i de næste fem kampe, og skal vi pludselig til at slås om nedrykning, så kan det da ikke udelukkes, at jeg bliver fyret«, siger Erik Rasmussen til Århus Stiftstidende.




























