Både rørt og stolt tog Liverpool-manager Rafael Benitez mod verdenspressen, efter hans mandskab var på nippet til at føje endnu mirakuløst comeback til klubbens historie.
Bagud 3-1 fra den første kamp mod Chelsea i kvartfinalen i Champions League var Liverpool-spillerne tvunget til at score mindst tre mål og dermed blæse til angreb på Chelseas hjemmebane Stamford Bridge, hvis drømmen om at vinde turneringen for sjette gang skulle holdes i live.



























