Franske Charles Itandje har fået det meste af Liverpool på nakken, som følge af hans opførelse under onsdagens mindeceremoni på Anfield over ofrene for katastrofen på Hillborough.
Den 26-årige tredjemålmand hos Liverpool FC blev fanget af kameraer, mens han grinte, lavede sjov og dansebevægelser til en af de hymner, der blev sunget til minde om de 96 Liverpool-tilhængere, der blev mast og trampet ihjel under en FA Cup-semifinale i Sheffield 15. april 1989.




























