Det var 35,3 millioner kroner for billigt, da Allan K. Pedersen for knap tre måneder siden solgte fodboldklubben FC Nordsjælland fra sit konkursramte holdingselskab AKP Holding over i sit nye selskab KAP Holding.
Prisen for fodboldaktiverne var dengang 500.000 kroner, men nu har kuratellet i fællesskab med revisionsfirmaet Ernest & Young gjort værdierne i fodbolddelen op, og ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten burde prisen have været på mellem 35 og 36 millioner kroner, og på grund af personsammenfaldet mellem køber og sælger finder man, at »dispositionen er omstødelig«.




























