Real Madrids forsmædelige nederlag på 6-2 til ærkerivalerne fra FC Barcelona hjemme på Estadio Santiago Bernabeu ventes at få konsekvenser i form af en massiv udskiftning i spillertruppen før næste sæson.
Heller ikke den nuværende træner Juande Ramos, der overtog midt på sæsonen for den fyrede Bernd Schuster, levnes mange chancer for at blive i jobbet efter et år uden titler.




























