Endnu er kontraktforlængelsen ikke underskrevet af hovedpersonen, men fodboldspilleren Daniel Agger vil alligevel gerne fortælle om sin snarlige forlængelse af aftalen med den engelske storklub Liverpool.
»Vi er tæt på nu, og jeg vil med glæde blive i Liverpool, for det er det, jeg har arbejdet for de seneste år«, siger Daniel Agger til Liverpools hjemmeside.



























