Hvorfor kører de ham ikke bare ud i Fælledparken med det samme og får lynchningen overstået?«, var en drengs spontane reaktion, da fodboldkampen lørdag blev stoppet og man på tv kunne se billeder af de mange frustrerede seere, der sad i Fælledparken og så kampen på storskærm. For Danmark tabte. Og rasende fans vendte opmærksomheden mod fyren, der overraskede alle ved pludselig at komme styrtende hen over Parkens græs i retning af dommeren. På sekunder blev han Danmarks fjendebillede nummer 1. Og klapjagten satte ind. Oplysninger om mandens identitet På Ekstra Bladet forside søndag stod: ’Hvem er den idiot’, ledsaget af et billede af manden i aktion. Forstørret og let kornet, men genkendeligt. Senere i går blev mandens ansigt sløret på internetavisen. På nettet opfordrede avisen læsere, der måtte kende manden, til at sende en sms eller en mail til avisen med oplysninger om hans identitet. Andre mediebeskrivelser af manden er ’klovn’, ’klaphat’, ’ubegavet’, ’hjernedød’ og ’fodboldfjols’. »Jeg er flov over, at den monumentale klaphat skal have samme pas som mig«, skriver B.T.s sportsredaktør, Peter Brüchmann. Og læserne, der gennem de interaktive medier har mulighed for at komme til orde som aldrig før, har kastet med krav om at få udleveret »den nars navn og adresse« for at kunne hævne sig. Journalistisk er lige på grænsen Men medierne skal passe på, mener professor i medievidenskab Stig Hjarvard: »Journalistikken er lige på grænsen. I enkelte tilfælde over grænsen. Man gør det til en personsag, og man kommer til at give svage sjæle en anledning til at føle, at de skal retfærdiggøre nederlaget, som Danmark led. Man bidrager til at hænge en skyldig ud, og det kan let i en ophidset situation få svage sjæle til at lade være med at tænke sig om og gøre noget, de ikke burde gøre«. Han peger på, at det er de interaktive medier, der giver mulighed for, at historierne hele tiden kan opdateres med nye tilføjelser og nye vinkler, og hvor man samtidig kan bede brugerne om hjælp. »Medierne er blevet meget mere modtagerorienteret, meget mere rettet mod publikum og interesseret i at pleje deres følelser og være til stede – også dér, hvor brugerne kan få repræsenteret deres vrede. Og det er klart, at det bliver udnyttet i denne her situation også. Og det kan jo godt gå hen og blive farligt, hvis man kommer til at bidrage til en stemning, hvor det bliver acceptabelt at chikanere den pågældende og skabe uheldige og ulykkelige situationer. Medierne kan godt komme til at være med til at piske en stemning op«, siger Stig Hjarvard. Risiko for mandens sikkerhed Efter at have tilbragt en nat i arresten blev fodboldtilskueren fremstillet i dommervagten. Hans advokat begærede navneforbud – og fik det. »Der kan være en risiko for mandens sikkerhed. Offentliggørelse af hans navn kunne risikere at bringe ham i en situation med nogle fanatiske fodboldfans, der er godt sure over, at Danmark har tabt denne kamp på grund af hans handling. Det findes jo elementer i den verden, der har let ved at komme til næverne«, siger hans forsvarer, advokat Finn Bachmann. Alligevel er der ingen, der sørger for tilskuerens sikkerhed. »Det har han ikke bedt om. Det har ikke været på tale, og det var ikke fremme i retsmødet eller bagefter«, fortæller Finn Bachmann. Efter retsmødet forlod manden dommervagten ad en bagdør og steg ind i en ventende bil. En time senere blev en artikel lagt på Ekstra Bladets hjemmeside – en brugerbåret artikel, hvor man kan stemme om, hvem der er den største idiot: fodboldspilleren, der fik det røde kort, eller tilskueren.