FC Nordsjælland er en af FC Københavns yndlingsmodstandere i Superligaen. Der er garanti for FCK-point, når nordsjællænderne er på besøg i Parken.
I aftes tog det længere tid end forventet at få gang i målproduktionen, men da superreserven Morten Nordstrand kom på banen, sørgede han med to flotte scoringer for at sende FCK videre på den direkte vej mod mesterskabet i opgøret, som topholdet vandt med 3-1.



























