Fodboldspilleren Martin Laursen, der i dag annoncerer sit karrierestop på grund af endnu en knæskade, har en trænerfremtid, hvis han vil, mener den danske landstræner, Morten Olsen.
»Hvis det er det, Martin finder ud af, at han vil, så giver det helt sikkert mening. Som spiller har han været en meget analyserende person, der har givet sin erfaring videre til sine medspillere. Desuden har han en stor ballast fra en masse landskampe og to store ligaer, hvilket giver ham en god viden til trænerfaget«, siger Olsen til Ritzau.




























