De to trænere i fokus har fået fem spørgsmål at forholde sig til inden kampen:
1: Hvad er din største udfordring før dagens kamp?
2: Hvem er nøglespilleren på dit hold – og hvorfor?
3.: Hvem er nøglespilleren på modstanderholdet – og hvorfor?
4: Hvorfor vinder I?
5: Hvem bliver dansk mester?
Kent Nielsen
1: At få spillerne til at forstå vigtigheden af at holde fokus på, at mesterskabsstriden ikke bliver afgjort i Parken. Der følger jo to kampe derefter. Det gælder meget om at være cool, om ikke at gå i panik. Vi tager i Parken for at vinde. Jeg mener ikke, vi kan spille på uafgjort. Men til sidst vil uafgjort naturligvis være godt for os.
2: Midterforsvarerne. Max von Schlebrügge har været meget stærk gennem hele foråret. Der er brug for, at forsvarerne er på toppen. Vi ved jo, at FCK’s angribere, først og fremmest Ailton, men også Santin og Nordstrand, er lidt stærkere end alle andre angribere i Superligaen.
3: Ailton Almeida – og Jesper Grønkjær, hvis han havde været med. De kan lave uforudsigelige ting. De er meget svære at forberede sig på. De kan blive afgørende i alle kampe, hvis de spiller op til deres allerbedste.
4: Fordi, føler jeg, vores formkurve har været konstant opadgående de seneste uger.
5: Brøndby.
Ståle Solbakken
1: Jeg ser ikke kampen som nogen større udfordring for mig end sædvanligt. Spillerne kender jo konsekvenserne af resultatet, og det bliver ikke nødvendigt for mig at gøre noget særligt.
2: Jeg vil nævne holdet. Det er holdet, der skal fungere. Det er det afgørende.
3: Samuel Holmén. Jeg synes, han er en virkelig god ’tovejsspiller’ på midtbanen. Han er stærk både offensivt og defensivt. Stephan Andersen bliver også nøglespiller for Brøndby – for han får en masse at lave.
4: Fordi vi er et bedre hold end Brøndby på dagen. Det har vi været i sæsonens to første indbyrdes opgør, også i den kamp vi tabte.
5: FC København






























