Når Ulrik Laursen i aften som FC Københavns anfører får overrakt DM-trofæet efter kampen mod Randers FC, løfter det i vejret og sammen med holdkammeraterne med de nye guldmedaljer om halsen modtager al folkets hyldest i Parken, er det et højdepunkt, som den 33-årige midtstopper sidestiller med to andre i en karriere, der er ved at synge på sidste vers. »Det var også meget stort for mig, da jeg debuterede på landsholdet i EM-kvalifikationskampen mod Spanien i Århus i efteråret 2007, og da jeg i foråret 2003 kom ind og spillede en time på Celtics hold mod Porto i Uefa Cup-finalen«. Fynboen kan også se tilbage på et skotsk mesterskab med Celtic i 2003 og to pokaltrumfer med Glasgow-klubben. Mesterskab var førsteprioritet For en halv snes dage siden sad Ulrik Laursen på tribunen, da hans hold vandt pokalfinalen mod AaB. Mærkeligt, at anføreren ikke er med i så stor en kamp? »Overhovedet ikke. Jeg var, ærligt talt, ligeglad. Dels prøvede jeg at blive dansk pokalvinder med OB i 2007, dels var hele min fokus på SAS Liga-kampen i Esbjerg. Mesterskabet har haft førsteprioritet for os«, forklarer Ulrik Laursen, »og jeg har for længst accepteret, at jeg ikke er med hver gang. I min alder kan det mærkes i ben og krop, at man er noget slidt undervejs i sæsonen, og så er det da klogt af træneren at skifte ud på holdet og lade nogle af stamspillerne hvile af og til, når vi spiller så mange kampe, som FCK gør«. Diskussion holdes internt »Selverkendelse er en god ting. Jeg indser, at jeg ikke ville kunne være på toppen og præstere, som jeg selv og andre forventer, hvis jeg skulle på banen i hver eneste kamp. Naturligvis kan man være skuffet, når træneren give én besked på, at man skal sidde udenfor. Det var jeg i Manchester, hvor jeg ikke skulle være med i returopgøret mod City i Uefa Cuppen. Jeg var også meget overrasket«. »Men jeg har sagt til Ståle Solbakken, at han ikke vil få noget vrøvl med mig, når han sætter mig udenfor. I hvert fald ikke via medierne. Det kan godt være, at jeg siger noget til ham om, hvad jeg synes om dispositionen, men ikke til andre«. »Ståle er ærlig og siger direkte, hvad han mener. Det er en stil, jeg synes godt om. Og jeg kan da heller ikke tillade mig at beklage mig over at sidde på bænken en gang imellem, når jeg sidder ved siden af spillere som Johan Wiland, Niclas Jensen, Morten Nordstrand, Martin Vingaard. Vi må affinde os med, at i store, brede trupper er det en del af holdets styrke, at træneren kan og skal skifte ud fra kamp til kamp for at få det optimale ud af spillermaterialet«, siger Ulrik Laursen. »Ståle er storklubtræner« »Se f.eks. på Manchester United. Tit er storspillere som Ryan Giggs og Paul Scholes på bænken. Så kan Ulrik Laursen også sætte sig dér hos FCK«. »Jeg synes, at Ståle Solbakken håndterer ind- og udskiftninger godt. Ståle er en storklubtræner. Han lever fint med det pres, der er i en klub, der helst skal vinde noget i hver eneste sæson. Han kan træffe beslutninger, skære igennem og sortere fra. Og han er en mand, der føler sig vældig sikker på, at det, han gør, er det rigtige«. Ulrik Laursen forventer, at han også i næste sæson vil spille en stor rolle på FCK-holdet, og regner med, at han bliver en vigtig brik i spillet, når mestrene skal forsøge at komme ind i Champions League og forhåbentlig spille for anden gang i den største europæiske turnering. Spilletiden bliver skåret Han har været med i 36 af de 50 kampe, FCK har spillet i sæsonen, og han ved, at hans spilletid vil blive skåret ned efterhånden. »Jeg kan godt leve med at skulle sidde på bænken i 20 kampe i næste sæson. Jeg regner da med, at Mathias ’Zanka’ og Peter Larsson kommer forbi mig til stopperpladserne inden mit kontraktudløb, og så må jeg undervejs tage op til overvejelse, om min situation er tilfredsstillende«. Skal det forstås sådan, at du vil ud af kontrakten, hvis du ikke bliver brugt ret meget på holdet i den kommende sæson? »Hvis jeg ikke spiller med i de store kampe i SAS-ligaen og ude i Europa og måske kun bliver brugt mod de seks nederste i SAS-ligaen, så må jeg tænke mig godt om. Jeg tager et halvt år ad gangen. Spiller jeg kun et par gange i løbet af en halvsæson, så kan det godt være, jeg hellere skal bruge tiden på noget andet«. Stor lyst til fodbold »Lige nu har jeg stor lyst til fodbold. Jeg morer mig på træningsbanen og i kampene, og jeg nyder det sociale samvær i klubben og truppen. Jeg får måske ikke mere det helt store kick, når jeg skal i kamp. Jeg har jo prøvet så meget. Men jeg er virkelig stolt over at spille på et mesterhold, der har vundet guldet efter en rigtig god sæson«. »Bortset fra enkelte udfald i foråret, bl.a. da vi tabte til Esbjerg i Parken, og i Århus, hvor vi var meget uheldige, og tyverialarmen gik i gang, da AGF vandt 1-0, har vi spillet masser af god fodbold. Det gjorde vi også i efteråret. FCK og OB har i mine øjne været de to bedste hold i SAS-ligaen. Vi har været virkelig dygtige til at holde fokus hele vejen igennem og tage ved lære af de fejl, der er begået. Og måske allervigtigst har vi bevaret roen og er ikke gået i panik på noget tidspunkt«. »Det demonstrerede vi allerbedst i slutfasen, efter at vi havde tabt til OB i Odense. Vi var så fantastisk koncentrerede og stærke, at vi satte Brøndby på plads med det samme i den efterfølgende topkamp, så der ikke var nogen som helst tvivl om, hvem der skulle vinde mesterskabet«. Et godt fodboldliv, men ... »Jeg er meget tilfreds med, hvad jeg har opnået. Fodbolden har givet mig et godt og spændende liv, men jeg hænger ikke ved, når jeg stopper som spiller. Jeg ser meget frem til at kunne holde fri i weekenderne og bruge mere tid sammen med min kone, børnene og vennerne. Jeg glæder mig til at kunne tage med til bryllupper og fester og bestille ferie, når jeg har lyst. Man får mig ikke at høre som ekspertkommentator. Jeg vil holde mig i baggrunden og begynde på noget andet. Jeg planlægger at tage en uddannelse som zoneterapeut eller fysioterapeut – og jeg skal ikke ansættes i en fodboldklub«. Ulrik Laursen har to år tilbage af sin kontrakt med FCK, der hentede ham til København fra OB i vinterpausen 2007-2008.