TV3-kanalerne, som sidder på en del rettigheder til det danske fodboldlandsholds udekampe, har typisk kun omkring en halv million seere, når de transmitterer fra alverdens udebaner, men lørdagens brag i Stockholm skabte det største seertal i over ti år.
Ifølge MediaWatch sad 939.000 danske fodboldfans klistret til TV3 Puls, da Thomas Kahlenberg og Thomas Sørensen i fællesskab skabte fundamentet for den meriterende danske 1-0-sejr over ærkerivalerne.




























