Fighterhjerterne fejlede intet hos nordirske Linfield. Til gengæld kneb det med boldevnerne, da holdet gæstede Randers FC på Essex Park.
Værterne tromlede helt som forventet over sine modstandere i første kvalifikationsrunde til Europa League, da cheftræner John 'Faxe' Jensens tropper først havde fået gang i målscoringen og sluttede med en suveræn sejr på 4-0.




























