Det er helt efter Barcelona-træner Josep Guardiolas hoved, at Samuel Eto'o er på vej til at forlade klubben i en byttehandel med Zlatan Ibrahimovic.
»Det er ikke trænerens job at ændre på spilleres personlighed, men det er mit job at beslutte, hvem jeg vil arbejde med. Det er mit ansvar, og jeg tror, at vi bliver nødt til at ændre på noget«, siger Guardiola.



























