Det svenske fodboldlandshold går svækket ind til efterårets VM-kvalifikationskampe, der blandt andet byder på et møde mod Danmark i Parken til oktober. Veteranangriberen Henrik Larsson er ude med en skade de næste seks til otte uger.
»Det kommer ikke til at tage under seks uger. Det kommer til at tage omkring otte uger, men det kan også vare længere tid«, siger Helsingborgs læge, Ioannis Kostogiannis, til den svenske avis Expressens hjemmeside.



























