OB kan miste den formstærke offensivspiller Johan Absalonsen til en Bundesligaklub i Tyskland, hvis ikke Odense-klubben meget snart imødekommer den tidligere Brøndby-wings økonomiske krav til en forlængelse af den kontrakt, der udløber 31. december.
Efter hvad Politiken erfarer har både Mainz 05, oprykker fra 2. Bundesliga sammen med 1. FC Nürnberg og Freiburg, og Bayer Leverkusen, der har fået den erfarne trænerræv Jupp Heynckes til at styre tropperne, på det seneste fulgt Johan Absalonsen tæt.



























