Randers er sunket til bunds i SAS Ligaen og tilbringer den kommende uge under nedrykningsstregen.
Så kedeligt var facit for kronjyderne efter søndagens 1-4-nederlag i middagskampen i Herning. Det fik dog på ingen måde klubbens direktør, Jacob Nielsen, til at gå i panik. Faktisk var han ganske tilfreds med spillernes indstilling.



























