Der er kun solgt godt 7.100 billetter til venskabsmødet mellem Danmark og Chile onsdag aften på Brøndby Stadion. Landstræner Morten Olsen har ellers reklameret godt for kampen, der er Danmarks sidste test inden efterårets VM-kvalifikationskampe.
Han er vildt begejstret for Chiles offensive, aggressive spillestil i et 3-4-3-system, der minder en del om den måde, som Portugal - modstanderen i Parken 5. september - organiserer sig på med bolden.




























