Nedturen fortsætter for Randers FC og træner John 'Faxe' Jensen med søndagens nederlag på 0-3 til FC København. Men cheftræneren afviser, at han føler sig knækket eller tom for idéer.
»Jeg kan kun gøre det, jeg er ansat til. Jeg skal prøve at finde ud af det her. At finde den nøgle, der gør, at vi får point. Det er klart, at med kun et point i ni kampe, er den sportsligt ansvarlige altid til diskussion«, siger John 'Faxe' Jensen.




























