SAS-ligaklubben Randers stod for tredje rundes målmæssige oplevelse i DBUs pokalturnering, da holdet var på besøg hos serie 1-klubben Vejen.
Et selvmål, to scoringer af Kasper Lorentzen samt mål af Kenneth Møller Pedersen, Martin Jørgensen, Alexander Fischer og Allan Olesen betød en knusende halvlegsføring til Randers på 6-0. Og da Jose Junior, Ricky Olsen og Michael Byskov også kom på tavlen i anden halvleg, var den knusende 9-0-sejr en realitet.




























