Det bliver en meget kort seance, hvis Brøndby-spillerne skal gennemse de positive takter i 1-4-nederlaget til Silkeborg søndag på Silkeborg Stadion. Det mener i hvert fald Brøndbys midtbaneprofil Samuel Holmén.
»Vi var måske meget gode i de første sekunder eller minutter. Men så ved jeg ikke, hvad der sker. De er bedre end os i alle faser af spillet, og det var en rigtig dårlig indsats over hele linjen«, siger Holmén.



























