Michael Jakobsen, der spillede alle 90 minutter i 1-0-sejren over Sverige, vil mere end gerne sikre sig pladsen som venstre back på det danske fodboldlandshold, som skal til VM-slutrunden næste år i Sydafrika.
»Jeg synes, at jeg gjorde en god figur, og det er vigtigt. Nu vil jeg blive ved med at vise, hvad jeg kan. Jeg håber i hvert fald, at jeg kan blive ved med at udvikle mig yderligere, så jeg er med i billedet om en plads i VM-truppen«.




























