Landstræner Morten Olsen kaldte det efter 1-0-sejren over Sverige »en berusende følelse« at have kvalificeret Danmark til en VM-slutrunde.
Søndag formiddag virkede heltene fra kampen i Parken, som om de havde taget landstrænerens ord helt bogstaveligt, da en lille løbetur og den friske efterårsluft skulle løsne muskler og hoved oven på lørdagens strabadser.




























