Zlatan Ibrahimovic kan være på vej mod et stop på det svenske landshold. Det oplyser Sveriges nyansatte landstræner Erik Hamrén, der mandag udtog truppen til en venskabskamp mod Italien i næste uge.
»Der er et navn, der mangler, og det er Zlatan. Jeg havde en snak over et par gange med ham i går, og han er usikker på, om han vil fortsætte på landsholdet. Og inden han har truffet sin beslutning, så udtager jeg ham ikke«, siger Erik Hamrén, der blev præsenteret som svensk landstræner i sidste uge, til aftonbladet.se.




























