Trods hjemmebane formåede AaB aldrig helt at spille sig ind i mandagens SAS Liga-opgør mod AGF, og det skuffer træner Magnus Pehrsson. SAS Liga-kampen endte 0-0, og Pehrsson måtte kigge langt efter vilje og aggressivitet hos sine spillere.
»Vi havde snakket om at spille aggressivt og offensivt, men det tog en time, før vi kom til det. Vi havde ikke farten og viljen til at komme frem og havde det svært ved, at AGF havde ni spillere bag bolden«, siger Magnus Pehrsson til TV2 Sport.




























