Veteranen vil fra bænken til banen

erfaring. Niclas Jensen håber at skifte bænken ud med banen i aften. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn
erfaring. Niclas Jensen håber at skifte bænken ud med banen i aften. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn
Lyt til artiklen

Hvis FC København i aften ligner en sikker vinder i slutfasen og har en klar føring i Europa League-hjemmekampen mod rumænske CFR Cluj, kan det godt tænkes, at Niclas Jensen sendes på banen i nogle minutter – så han kan komme ind på Parkens græstæppe til en sidste æresrunde, et par uger før han sætter fodboldstøvlerne på hylden og slutter karrieren. Den 35-årige ekslandsholdsspiller sidder på bænken og varmer formentlig op et par gange på sidelinjen, som han har gjort gennem efteråret – afbrudt af spilletid i tre kampe, ude mod FK Mogren, i et pokalopgør i Helsingør og 5-0-dukkerten mod SønderjyskE i pokalturneringen.

Afsked med hjemmebanen
Niclas Jensens seneste optræden i Parken var i forårets sidste superligakamp, og med to udekampe tilbage, mod OB og Sparta Prag, er det altså nu hans afsked med den hjemmebane, hvor han på FCK-holdet (212 kampe i alt) og på landsholdet (62 kampe) har leveret offensivt, elegant og konstruktivt backspil af høj klasse.

Ligesom Morten Olsen gjorde det forleden på et DBU-pressemøde, hyldede FCK-træner Ståle Solbakken inden den afsluttende træning i går Niclas Jensen og udtrykte stor respekt for hans professionelle indstilling i det sidste halve år.

»Jeg blev advaret mod at lade ham fortsætte, da kontrakten blev forlænget, fordi han mest skulle på bænken. Men Niclas har på træningsbanen og i omklædningsrummet været lige så fantastisk for truppen, som han har været som spiller. Han har været en stor støtte for Oscar Wendt, der har overtaget hans stamplads på holdet, og hans indstilling har været helt perfekt«, siger Ståle Solbakken.

Ingen bliver sparet På en dag, da Solbakken og spillerne rystede på hovedet og kaldte det nonsens og uforståeligt for dem, at FCK skulle have været involveret i kampe med matchfixing, som der nu i Tyskland spekuleres i, gentog træneren, at han vil stille det stærkest mulige hold mod Cluj og ikke spare nogen, selvom FCK skal til superligatopkamp i Odense på søndag. Men stopperen Mikael Antonsson, der har været syg nogle dage, vil blive afløst af den unge Mathias ’Zanka’ Jørgensen i FCK’s 30. kamp siden den første efter sommerpausen, kvalkampen til Champions League mod FK Mogren 15. juli.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her