Intet er hemmeligt mellem Danmark og Holland. Det fastslog den hollandske fodboldlandstræner, Bert van Marwijk, efter hans hold var havnet i VM-gruppe med Danmark.
»Jeg har kendt Morten Olsen i mange år, og vi har begge arbejdet i Tyskland og Holland. Vi har samme kreative spilfilosofi, så vi kan ikke holde noget hemmeligt for hinanden«, siger Bert van Marwijk til Ritzau.



























