Det internationale transfervindue åbner igen 1. januar, men den spanske topklub Valencia har været vakse ved havelågen og allerede nu sikret sig den argentinske angriber Alejandro Dominguez.
Den 28-årige med den fine teknik kommer fra den russiske mesterklub Rubin Kazan på en fri transfer og Rubin Kazan, som er i økonomiske problemer, får således ikke en klink for deres stjerne, der har gjort god reklame for sig selv i Champions League-turneringen, hvor han i denne sæson har scoret to mål.



























