Vel næppe siden Frank Arnesen i 1986 slog sig løs på Re-Sepp-Ten med visdomsord om, hvordan man »som den lille grimme ælling bli’r rød og hvid på tælling«, har en fodboldlandsholdsspiller for alvor sunget solo på en slagsang.
Et kvart århundrede senere er nutiden danske fodboldstjerner imidlertid parat til at gribe mikrofonen og lade stemmen stå alene på det oplagte hit, der musikalsk skal bære Danmark til succes ved sommerens VM-slutrunde i Sydafrika.



























