De japanske spillere fra de europæiske klubber har fået fri, når Danmarks kommende VM-modstander i den syvende af årets ti kampe forud for slutrunden i Sydafrika møder Serbien.
Selv om landstræner Takeshi Okada har valgt et hold bestående udelukkende af spillere fra den hjemlige liga, er der overraskende ikke blevet plads til Mitsuo Ogasawara, der sidste år blev kåret som Årets Spiller i J-League.




























