Man skal score på sine chancer for at vinde i fodbold. Det er et af landstræner Morten Olsens mantraer, og med ham og 3.946 andre tilskuere på lægterne til SAS-ligakampen på Silkeborg Stadion i dag beviste hjemmeholdet, at der er noget om snakken. På trods af overvægt i spil og chancer endte kampen med en 2-0 sejr til gæsterne fra AC Horsens efter to flotte kontramål sat ind af de unge angribere Rawez Lawan og Gilberto Macena. Skarphed til forskel Begge holds trænere var dog også mere end almindeligt bevidste om netop det faktum, at det var skarpheden, der var forskellen. »Vi spillede egentlig udmærket, men det handlede i sidste ende om, at man får den puttet ind i målet. Vi var bedst, men vi manglede lige den sidste vildskab og det sidste mod, der skal til, for at vi får scoret«, sagde en skuffet, men fattet Silkeborgtræner Viggo Jensen efter nederlaget. Horsens' træner, Kent Nielsen, havde let ved at finde det skæve smil frem efter kampen, hvor han så sit hold få nettet til at blafre to ud af de tre gange afslutningen ramte inden for målrammen. »Ja, det var vel tæt på 100 procents udnyttelse. Vi var meget skuffede i pausen, fordi vi havde spillet rigtig dårligt i første halvleg. Det var utroligt, at vi kunne føre efter det spil, vi leverede«, sagde den tidligere landsholdsspiller, der for første gang i denne sæson kunne se sit hold holde målet rent. Solidt Horsens-forsvar Det skete hele 11 gange i forrige sæson, men man måtte altså helt frem til den sjette runde af den nye, før det lykkedes igen. Og det skyldtes, ud over Silkeborgs manglende skarphed, i høj grad Horsens solide forsvar. »Silkeborg er normalt meget stærke på deres dødbolde, men på trods af et væld af indkast og hjørnespark ind i feltet fik de ikke noget ud af det. Vi formåede så at sige at udligne deres fordel«, forklarede Kent Nielsen. Han udpegede Mads Rieper som banens bedste. Den normalt så målfarlige Silkeborg-angriber Kim Olsen havde dog en anden forklaring. »Det var utroligt dårligt. Jeg synes, vi havde mange muligheder, jeg havde selv tre bare i første halvleg, men de gik bare ikke ind i dag. Vi var simpelt hen ikke skarpe nok«, sagde den lange forward. Flot kontrafodbold Han måtte se AC Horsens komme foran efter 43 minutter, da Søren Friis efter et godt løb på venstrekanten modtog bolden og serverede den fladt inde foran mål, hvor den 18-årige svensker Rawez Lawan kom strintende og sikkert udplacerede David Preece i hjemmeholdets mål. Kontrabold af høj klasse. Silkeborg fortsatte presset i anden halvleg, men måtte igen se AC Horsens score efter en kontra, da brasilianske Gilberto Macena efter 55 minutter forvandlede en ny Søren Friis-aflevering efter fortjeneste. 2-0 og så var den kamp afgjort.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























