Man kunne mistænke Esbjerg-træner Troels Bech for at have givet sine spillere det forkerte spilletidspunkt til dagens SAS-Liga-opgør mod FC Midtjylland. Godt nok var de på banen til kick-off kl. 15.00, men klokken skulle blive 16.00, før esbjergenserne begyndte at spille fodbold. Indtil da havde formstærke FCM styret kampen, og var sikkert foran med 2-0. Fantastisk comeback En halv time senere så fakta unægtelig ganske anderledes ud. For med vestjydernes pludselige opvågnen med Demba Nyrén som foregangsmand, vendte de det truende nederlag til en 4-2-gevinst. »Det er ikke sikkert, at vi var rykket ned, hvis vi havde tabt«, anførte Troels Bech ironisk og fortsatte: »Men i sådan en kamp som denne her, er der milevis af forskel på at tabe og på at vinde. Nu sagde vi igen goddag til toppen og til vores fans. De sad jo allerede i en Viking redningsbåd og var på vej af sted«. Pebet ud af tilhængerne Og det havde den tidligere FCM-træner meget ret i. For hans tropper så på trods af ihærdig opbakning fra størstedelen af de 6.378 tilskuere unægtelig særdeles svage og ugidelige ud. »Vi fik skæld ud i pausen. Troels Bech råbte højt, og var meget sur. Og det forstod vi«, erkendte dagens mand Demba Nyrén. Den svensk-gambiske angriber var om nogen personificeringen af dagens Esbjerg-mandskab. Han havde set FCM arbejde sig foran i første halvleg, da FCM'ernes teknisk stærke venstre back Jesper Mikkelsen sendte en drømmebold op i det fjerneste målhjørne direkte på frispark. Kampen lå til Midtjylland I minutterne lige efter pausen kunne man tydelig se, at indstillingen hos hjemmeholdet havde ændret sig væsentligt. Uheldigvis for dem gik det alligevel galt i defensiven. Claus Madsen erobrede bolden i højresiden. Han afleverede den ind midt på banen, hvor Simon Poulsen modtog den i fri position. Han tog et træk, lagde den tilrette og sendte den så i det lange hjørne med en følt inderside fra 20 meters afstand, og kampen syntes afgjort. Men så ændrede alt sig. Massivt Esbjerg-pres Esbjerg kom mere og mere ind i kampen og havde adskillige store chancer, som kun blev forhindret i at give mål af en storspillende Anders Rasmussen i FC Midtjyllands mål. Rasmussen kunne dog hverken gøre fra eller til, da Niki Zimling i det 60. minut reducerede på et flot hovedstød. 1-2 og Esbjerg pressede om muligt endnu hårdere på. Forløsningen kom 12 minutter før tid. Igen slog hjemmeholdet kontra, og bolden endte hos Demba Nyrén på kanten af feltet. Efter kort betænkningstid hamrede han bolden i maskerne. Total forvandling Kort efter, mens målrammen stadig rystede fra Nyréns seneste genistreg, opfattede svensk-gambieren snarrådigt, at en tackling fra midtbanen hoppede i dybden. Nyrén var hurtigere end den fremadstormende FCM-keeper, driblede udenom og skulle blot lægge bolden i mål. Fem minutter før tid gjorde Frank Hansen forvandlingen total, da han scorede til slutresultatet 4-2.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























