Internacional Porto Alegre sikrede sig natten til torsdag den mest prestigefyldte klubtitel i Sydamerika, da de spillede 2-2 mod de forsvarende mestre Sao Paulo og dermed hentede en samlet 4-3-sejr. Kort inde i første halvleg af den anden finalekamp måtte dommer Horacio Elizondo, som udviste Zinedine Zidane i VM-finalen, afbryde kampen i fem minutter. De over 50.000 tilskuere på Gigante da Beira-Rio i millionbyen Porto Alegre i det sydøstlige Brasilien havde festet og fyret tilstrækkeligt med røgbomber og romerlys af, hvilket førte til minimal sigtbarhed på banen. Kiks af keeperen Efter en halv times spil kiksede Sao Paulos målmand Rogerio Ceni og Internacionals anfører Fernandao bragte hjemmeholdet foran. Sao Paulo fik udlignet kort efter pausen ved Fabao, men Tinga sendte Internacional på vinderkurs, da der var spillet en time. Elizondo viste rødt Umiddelbart efter sin scoring til 2-1 fik Tinga marchordre af Dommer Elizondo, fordi han trak sin trøje op over hovedet og fremviste en t-shirt med ordene 'Tak Jesus' - og den slags er ifølge de seneste retningslinjer fra det internationale fodboldforbund (FIFA) ikke tilladt. Mod slutningen af kampen pressede Sao Paulo og fem minutter før tid gav presset og overtalssituationen bonus, da den indskiftede Lenilson fik udlignet. VM i Japan Men målmand Clemer viste klasse i den hektiske slutfase og afværgede flere forsøg fra gæsterne og sikrede dermed Internacional klubbens første Copa Libertadores-titel. Triumfen mod Sao Paulo giver Internacional adgang til FIFA's officielle VM for klubhold, som afvikles i Japan i december måned.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er seks opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.