Formanden for Royal League, Thomas Christensen, afviser forlydender om, at rustvognen er kørt op foran Royal League. »Jeg kan helt blankt afvise, at turneringen står over for at blive lukket. Det er rigtigt, at vi skal have forbedret turneringen mærkbart her i den tredje sæson, men der er ingen tvivl om, at vi kører videre«, siger Thomas Christensen til Politiken. Han kalder sagen for en storm i et glas vand. Krav til turneringsledelsen Göteborgs-Posten skriver ellers, at SBS, koncernen bag Kanal 5, har opstillet en række krav til turneringsledelsen, som skal indfries, hvis ikke samarbejdet skal opsiges. Endvidere beretter avisen, at danske Kanal 5 kan standse samarbejdet allerede op til den kommende sæson. Grundlaget sikret for næste sæson Thomas Christensen oplyser, at Kanal 5 i Danmark sagtens kan lade være med at transmittere fra kampene, men de slipper ikke for at betale for rettighederne. Dermed er eksistensgrundlaget for turneringen i hvert fald sikret for den kommende sæson. »Jeg tror helt sikkert på, at Royal League har en fremtid. Den første sæson var okay, den anden sæson var ikke god nok i særligt Sverige og Norge. Den tredje her bliver meget vigtig, og mandag tager vi det første skridt«, siger Thomas Christensen med henvisning til mandagens møde i Royal Leagues bestyrelse. Klubberne kan straffes Kravene fra SBS er ikke meget anderledes end dem, klubberne og Royal League selv opstiller, oplyser formanden. Af forandringer på vej er blandt andet en ændret turneringsform, en styrkelse af turneringens organisation og skærpede krav til klubberne. Således kan de i den kommende sæson få trukket dele af deres deltagelseshonorar, hvis de ikke lever op til UEFA's krav om faciliteter og baneforhold. Det skal ske for at undgå gentagelser af kampe spillet på kunstgræs og i haller, hvilket hverken appellerer til tilskuere eller seere. »Problemet er indstillingen« Netop klubbernes indstilling har været et af problemerne for Royal League i de første to sæsoner, mener AaB's sportschef, Lynge Jacobsen. »Det er min opfattelse, at det ikke er alle, der står på tæer for at få den her turnering til at køre. De vil gerne have pengene, men når vi kommer til Norge og Sverige, vil klubberne ikke rigtigt yde noget for at få tingene til at fungere«, siger Lynge Jakobsen. Både tilskuer- og seertal er dalet fra den første til den anden sæson i Royal League.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























