Jesper Grønkjær er vendt hjem for igen rigtig at kunne glæde sig over at spille på et hold, der har bolden meget. Han skal nok få sit ønske opfyldt i Superligaen, hvor han vil være en attraktion. Han fik en 'godkendt' FCK-debut i Horsens, og lørdag i Silkeborg boltrede den 28-årige landsholdswing sig på mesterholdet, der i sidste sæson ofte var lidt 'højredrejet', men nu har fået dynamik, hurtighed og chanceskabende gennembrudsstyrke i den anden side. Suveræn oplægger Det kan godt være, at Grønkjær laver for få mål. Til gengæld er han altså hele tiden en trussel som oplægger. »Første gang«, råbte Grønkjær ofte til medspillerne. Han ville have bolden hurtigt, så han kunne vende front mod en modstander og udfordre og søge ned mod baglinjen - eller gå ind i banen og centre der fra. Grønkjær har givet FCK-spillet ekstra klasse. Den unge Silkeborg-back Jesper Nielsen blev mere og mere ræd for at gøre noget i duellerne med Grønkjær, og så stak FCK-wingen af. Københavnsk dominans Han havde gode arbejdsbetingelser mod et tamt hjemmehold, der efter selvmålet til 0-1 blot tænkte på at slippe så nådigt som muligt. FCKerne var bedst til det hele, og opbygningen med hurtige afleveringer til 2-0-målet mindede lidt om et af dem, Argentina scorede mod Serbien i VM. Det var opvisning i en kamp med enorm klasseforskel. Atiba Hutchinson og Tobias Linderoth ledede og fordelte boldene på midtbanen, forsvaret blev sjældent presset - men slappede af et øjeblik, så islændingen Sveinsson kunne pynte på resultatet - og Allbäck var stærk i front. Og FCKerne er, kan man se, glade for at have fået Grønkjær på holdet. Det forstår man godt. Han tilbyder sig, de søger ham, sammenspillet ser lovende ud, og medspillerne stiller sig rigtigt til mange af Grønkjær-indlæggene, som da han flot lagde bolden ind til Silberbauers 3-0-hovedstød.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























