Den portugisiske stjernespiller, Cristiano Ronaldo, kan sandsynligvis glemme at spille for Manchester United efter VM - og så har Englands bullerbasse, Wayne Rooney, lovet at »rive ham midt over«. Truslen kommer ifølge nyhedsbureauet AP fra anonyme kilder i den engelske lejr efter lørdagens kamp mellem England og Portugal. Trussel fra Rooney Sindene på det engelske landshold er i kog efter England tabte kvartfinale-opgøret. Og Ronaldo er blevet beskyldt for at være ansvarlig for Rooneys udvisning fra kampen. Den engelske avis The Sun mener, at Ronaldo godt kan glemme at fortsætte sammen med Rooney i den engelske klub Manchester United efter hændelsen, og at Rooney ifølge kilder har lovet at »rive ham midt over« næste gang de to mødes. Ifølge avisen vil Manchester United vise Ronaldo døren »på grund af hans VM-skam«. Klubben har ikke officielt reageret. Trådte forsvarer i skridtet Rooney fik det røde kort, efter han trådte den portugisiske forsvarer Ricardo Carvalho i skridtet. Ronaldo løb umiddelbart efter sammenstødet hen til den argentinske dommer for at klage over hændelsen, hvilket ifølge englænderne udløste udvisningen. Kameraer kunne samtidig vise Ronaldo blinke til sine medspillere på bænken. Flere af Rooneys medspillere på det engelske landshold har udtrykt stærk utilfredshed over Ronaldos opførsel. »Jeg så godt, hvad Ronaldo gjorde. Jeg så ham gå over til dommeren, og jeg synes, han gik langt over stregen. Hvis han spillede på samme hold som mig, så ville jeg være aldeles frastødt over ham«, siger Steven Gerrard ifølge AP. Midtbanespiller Frank Lampard er også rystet. »Han skulle efter sigende være Rooneys holdkammerat i Manchester United, og så gør han sådan noget her. Det er ikke sødt, er det? Man har gjort meget for at promovere fair play i den her turnering, og det her var bestemt ikke fair«, siger han. Ronaldo benægter Ronaldo nægter til gengæld at have bedt dommeren om at give Rooney det røde kort og har sagt, at han var »meget ked af det« på Rooneys vegne. »Den engelske presse siger, at dommeren gav et rødt kort, fordi jeg talte til ham, men det er ikke sandt. Jeg sagde, 'dommer, det her er ureglementeret spil', men jeg sagde aldrig rødt kort, for Wayne er min ven, og jeg spiller på samme hold som ham«, skriver han på Manchester Uniteds officielle hjemmeside.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























