»Eventyret fortsætter«, sagde Zidane efter have at scoret sejrsmålet mod Spanien i ottendedelsfinalen. »Vi vil ikke have det til at stoppe«. Så det franske hold er med endnu. Og Zizou ligeså. Den franske landsholdskaptajn har ellers sagt sit job op i spanske Real Madrid, og når VM er slut, er hans landsholdskarriere det også. Det har han besluttet for længst. Men spilleren, der er kåret til verdens bedste tre gange, har været verdensmester, europamester, Champions League-mester og national mester i flere lande, er ikke metaltræt endnu. Dead man walking? Det havde flere iagttagere ellers besluttet, efter adskillige anonyme kampe fra Zidane og miserabelt spil fra det franske landshold. Faktisk har han også selv tidligere sagt farvel til »les bleus«, som landsholdet kaldes. Men da holdet så ud til at misse kvalifikationen til VM-slutrunden i Tyskland, besluttede han at ryge i trøjen igen. Og Zidane er trods sine 34 år stadig den ubestridte leder på landsholdet, og han har besluttet at hverken holdet eller ham selv er færdige endnu. »Nu går vi efter trofæet« Mod Spanien lagde han således op til det afgørende mål og få minutter efter scorede han selv. »Han blev bare ved - hele kampen igennem«, sagde den franske landstræner efter sejren. »Vi er stadig langt fra at vinde turneringen, men det er vores mål. Vi ved, at vi kan nå langt og vi vil fortsætte med at arbejde hårdt for det. »Mange havde ikke forventet, at vi kunne vinde i dag, men vi viste, at de havde taget fejl«, sagde Patrick Vieira, der nikkede Zidanes aflevering til scoringen 2-1. Spansk optimisme før kamp I Spanien lå det i kortene, at det franske hold skulle tromle over de nye nationale helte med en så sikker sejr. Selv om Spanien aldrig har vundet over Frankrig i en afgørende VM-kamp, havde en stribe unge talenter på det spanske hold givet nationens fans optimisme. De havde imponeret med frisk og offensivt spil i turneringens første kampe. »Vi ved ikke, hvordan man vinder« Og flere så dette VM som holdets mulighed for gennembrud. Men Zidane og co. havde besluttet det anderledes. »Vi er tilbage til ikke at vide, hvordan man vinder«, sagde Zidanes holdkammerat i Real Madrid, den spanske anfører Raúl til den spanske sportsavis Marca efter nederlaget. »Vi havde ellers skabt de rette forhold, men kom ikke frem til målchancer«, sagde han. I den franske lejr ser man nu frem til kampen mod Brasilien, og føler at spillet er på rette vej. Så de tror nu på, at kampen mod de regerende verdensmestre ikke er holdets sidste i turneringen. Og dermed heller ikke Zidanes sidste i karrieren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























