Hvad skal vi med en anfører, vi kun ser i kampene, når han sparker frispark og hjørnespark? Det var et dumt spørgsmål, en af de engelske aviser stillede. David Beckham gav svaret på Gottlieb-Daimler-Stadion. Han skal vinde kampene, når England ikke kan spille sig til chancer, der fører til noget. Superstjernen fra Real Madrid, der har en sparketeknik, enhver fodboldspiller må misunde ham, fik 25.000 engelske fans på det overophedede stadion til at gå amok begejstring, da han fra 28 meter afgjorde en dårligt spillet, kedelig ottendedelsfinale mod Ecuador og bragte England i kvartfinalen. Over forsvarsmuren Med en blanding af et inderside- og vristspark cirkulerede han bolden over forsvarsmuren, så den blev lirket ind ved roden af den ene stolpe til 1-0-srejrsmålet, mens målmand Cristian Mora sprællede forgæves. Skulle Mora have haft den bold? Det er altså svært at bebrejde ham noget, for han så den sent, og Beckham er så god som vel ingen andre til at give bolden den rotation og drejning, som får den til at dykke og skrue væk fra målmanden. Den enlige scoring var højdepunktet i et opgør blottet for nerve, dramatik og intensitet. De engelske tilskuere var meget mere levende (også natten til søndag, da der i Stuttgarts centrum opstod et større slagsmål med en flok tyskere, så flere hundrede blev anholdt) end spillerne. Sven-Göran Eriksson havde lagt en slagsplan med livrem og seler - og sydamerikanerne gjorde også alt for at forsvare sig ordentligt med mange mand og var ikke meget for at angribe. Varme lagde dæmper på tempoet Den fugtige varme lagde naturligvis en dæmper på tempoet og prægede spillet i den forstand, at aktørerne havde svært ved at tænke klart og se sig for, når de afleverede. Det må da være forklaringen på de talrige afleveringer uden adresse fra begge sider. I lange perioder var der hverken hoved eller hale på den engelske spilopbygning, og begge hold sørgede for at lukke modstanderne ned med tæt opdækning og mange folk midt på banen hele tiden, så der var lige så lille plads til manden med bolden, som man har til at læse avis stående i et overfyldt S-tog, der kører fra Københavns Hovedbanegård mod Køge i myldretiden. Ecuador burde være kommet foran Ecuador kunne og burde være kommet foran, da John Terry fejlbedømte en høj bold, og Carlos Tenorio slap helt fri, men sparkede over. England løftede sig lidt efter pausen, men det var en ringe præstation. Ikke desto mindre sagde Sven-Göran Eriksson bagefter: »Vi spiller bedre og bedre kamp for kamp, og det kan blive endnu bedre«. Muligvis var træneren ramt af solstik - og David Beckham kunne heller ikke tåle de høje temperaturer. Han kastede op foran øjnene på fru Victoria, der sad på tribunen og var så stolt af manden, der løb meget og sparkede så godt. Unge Wayne Rooney brugte endnu flere kræfter alene i front og imponerede med sine udfordringer, energi og optimistiske forsøg på at skabe et eller andet. Men han var meget alene, fordi England ikke havde en offensiv midtbanemand til hurtigt at give ham support, når bolden kom frem mod Ecuadors mål. Gerrard 'reserveforward' Steven Gerrard skulle være en slags 'reserveforward'. Men han er jo er mere midtbanespiller end angriber. I et system med kun én mand på toppen skal han suppleres med en type som Jon Dahl Tomasson, der er mere angriber end midtbanespiller, og som løber i dybden, holder tæt kontakt med førsteangriberen og kan sørge for, at der er to mand i feltet til indlæg fra siderne. »Måske ændrer vi til 4-4-2 næste gang«, sagde Sven-Göran Eriksson. »Det kan også være, at vi ikke gør det«. En sådan udtalelse bliver man jo ikke klogere af. Ligesom man ikke bliver klogere på, hvor langt englænderne kan nå i slutrunden ved at se dem spille. Jeg så i hvert fald en lidt anden kamp end Eriksson så, men selvfølgelig har han ret i, at holdet kan spille bedre - og så skal der kun to smalle sejre til, før England er i VM-finalen.