»Brasilianerne er nogle gange lidt dovne. Vi skal være over dem med det samme, og måske kan vi udnytte, at de begynder lidt langsomt«. Ghana-spilleren Otto Addo lagde mærke til, at Brasilien ikke var oppe i højeste gear i de første 15-20 minutter mod Japan, og japanerne kom jo foran 1-0. Otto Addo prøver at lyde optimistisk inden ottendedelsfinalen i Dortmund, hvor brasilianerne er klare favoritter. Humøret er højt i den ghanesiske lejr, hvor spillerne både synger og beder sammen. Når de tager bussen til Westfalenstadion er der musik og sang på fuld tryk. »Vi har brug for at have det sjovt. Når vi er i godt humør, spiller vi bedre fodbold«. Ghana svækket Men uden Chelsea-spilleren Michael Essien, der har karantæne, er Ghana svækket alvorligt, og det er svært at forestille sig, at der bliver særlig meget at grine af for ghaneserne. Bortset fra at reserveangriberen Robinho er væk med en skade, er alle fit for fight hos Brasilien. Og Ronaldo er på vej i bedre og bedre form. De to træffere mod Japan i 4-1-kampen i sidste uge har gjort ham til »et helt andet menneske«, siges det. En angriber skal lave mål, og når han ikke gør det, så kommer kritikken. Det oplevede Ronaldo, men nu er den tid forbi, og med en enkelt scoring i aften kan han blive den spiller i verden, som har lavet flest mål i VM-slutrunder. Det ender, formentlig, med en sejr på et par mål til Brasilien. Tæt opgør mellem Spanien og Frankrig I Hannover bliver det sikkert anderledes tæt og spændende, Spanien og Frankrig mødes. De unge spaniere vil sende de ældre franskmænd på pension, skriver spanske aviser. Frankrigs hold med Fabien Barthez på 34 (35 i morgen), Zinedine Zidane på 34, Lilian Thuram på 34 og Patrick Vieira på 30 kaldes drillende 'Pensionistbanden' og 'Rolling Stones på afskedsturné. Revanche tilgode Spanierne, der under træner Luis Aragónes er ubesejret i 25 landskampe i træk, har revanche til gode for et bittert EM-nederlag i slutrunden 2000, da anfører Raul i slutfasen brændte et straffespark på Barthez, der hånede spanieren bagefter. Den franske træner Domenech sender, efter alt at dømme, Zinedine Zidane på banen fra start. Zidane var ude med karantæne, da franskmændene slog Togo 2-0. »I en knald-eller-fald-kamp er der brug for al den erfaring, vi har«, siger træneren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Britisk historiker har en opskrift på at besejre Putin
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























