En lille times test af tålmodigheden viste sig som den største udfordring for de franske favoritter, da de tromlede Togo helt ned under grønsværen i Köln og skaffede sig adgang til næste fase af VM. 2-0 var rigeligt for franskmændene, men samtidig alt, alt for lidt mod et ganske vist prisværdigt fightende, men samtidig temmelig ustruktureret kollektiv fra Togo. Kampen igennem blev det spillemæssige overtag til Frankrig kun større minut for minut med hele sværme af scoringsmuligheder som resultat, men enten var indlæggene - især når Mickael Silvestre skulle udføre dem fra venstre side - for dårlige eller også selve afslutningen af tilsvarende kaliber. Wiltord blev bænket Franck Ribery fik plads i højre side af midtbanen, da Sylvain Wiltord blev bænket og David Trezeguet sat ind ved siden af Thierru Henry, mens Zinedine Zidane fejrede 34 års fødselsdag med karantæne. Det kom der en masse dynamiske, fremadrettede løb ud af, men det kneb alligevel for Lyon-fløjen at få sat det definitivt positive indtryk på indsatsen. Et par gevaldige afbrændere efterlod mere tvivl end sikker forvisning om, at han er det rette valg som kreativ kraft, for den slags kiksere er der slet ikke råd til, når modstanden bliver en hel del kategorier skrappere i ottendedelsfinalen mod Spanien. Midtbanegeneralen Patrick Vieira tog sagen på egne fødder, da han rykkede frem og afgjorde matchen, som Togo umuligt kunne vende, selv om Emmanuel Adebayor så ivrigt og samtidig ufarligt gjorde vedvarende forsøg.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Live: Martin Lidegaard: »Der er gjort et fantastisk arbejde«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager