Top oder Flop? Overskriften på en af sportsforsiderne i de tyske lørdagsaviser, der massivt varmer op til ottendedelsfinalen mellem Tyskland og Sverige sent i eftermiddag i München. Artiklen nedenunder illustreres med to billeder af Michael Ballack. På det ene rækker han armene i vejret i triumf. På det andet ser han bekymret ud og ligner en mand, der har været med til at tabe en vigtig kamp. Klose på vej til England Den tyske anfører der efter VM skifter fra den ene mesterklub til den anden, fra Bayern München til Chelsea bliver formentlig spilleren, der får en hovedrolle og står for de afgørende afleveringer. Ballacks oplæg til topscorer Miroslav Kloses anden scoring i 3-0-kampen mod Ecuador var fremragende. De to forstår hinanden bedre og bedre. Miroslav Klose, der nu skal være på tale til både Arsenal og Manchester United, som forhører sig hos Werder Bremen om prisen på ham, har ramt topformen på det perfekte tidspunkt. Og både han og medspillerne er sprængfyldte med selvtillid. Men tyskerne er også under stort pres, fordi det vil være en gigantisk skuffelse, hvis det går galt i den første knald-eller-fald-kamp efter tre sejre i det indledende gruppespil. Forsigtige svenskere Svenskerne vil givetvis spille forsigtig ud fra den meget solide defensiv og lade tyskerne tage initiativet. Men når bolden kommer frem til de svenske angribere Henrik Larsson, Fredrik Ljungberg og Zlatan Ibrahimovic, vil det tyske forsvar blive udfordret. Det er tre spillere, der tør og kan noget på egen hånd. Spørgsmålet er, om den svenske Lars Lagerbäck bruger Ibrahimovic fra start. Han har siddet uden for med lyskeproblemer, og FCKs Marcus Allbäck har gjort det godt som afløser. Men Allbäck er en anden type, ikke så individuel stærk i driblinger og kreative indslag, men vældig god i luften og dygtig til at holde på bolden. Ibrahimovic er egentlig en spændende type at kaste ind i en kamp i anden halvleg, hvor modstanderne er ved at være lidt trætte. Problemet vil så være, om den kontroversielle angriber har lyst til at give alt. Han kan godt blive sur på alt og alle, hvis han ikke får sin vilje og kommer med fra start. Det ligner en smal tysk sejr i München. Respekt for Mexico Den anden ottendedelsfinale sent i aften har Argentina som klar favorit mod Mexico. Argentina-træner José Pekermann udtrykker dog stor respekt: »Mexico giver os altid problemer. De har et hold, der altid er i stand til at lave et mål«. Jo, men formentlig scorer Argentina tre gange - hvis altså argentinerne får gang i deres hurtige spil, hvor både bold og alle spillere er i konstant bevægelse. Argentina har flere og større individualister (der først og fremmest tænker på kollektivet og spiller for holdet). Riquelme, Saviola og Crespo er tre af dem. Og som joker har Pekermann supertalentet Messi. »Argentinerne er blevet gjort bedre, end de reelt er, efter 6-0-sejren over Serbien & Montenegro«, siger Mexico-træner Ricardo La Volpe. »Der er ikke stor styrkeforskel på dem og os«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham og sagde: »Husk, ikke sige noget til nogen om, hvad der foregår herhjemme«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























