Aldrig ændre på et vinderhold. Den spanske landstræner Luis Aragonés følger, efter alt at dømme, den ældgamle fodboldvisdom og derfor må anfører Raúl fra Real Madrid på ny starte som bænkevarmer, når Spanien i aften i Stuttgart møder Tunesien. Fernando Torres og Villa var en stærk angrebsduo i 4-0-opgøret mod ukrainerne, og spanierne spillede effektivt og flot fodbold, så mange eksperter ophævede dem til de mest sandsynlige konkurrenter til Brasilien og Argentina. »Tunesien vores værste rival« Den 67-årige Luis Aragonés ved, at hans spillere kan miste jordforbindelsen, hvis de får ind i hovederne, at de næsten allerede er verdensmestre . Han har forsøgt at nedtone præstationen mod Ukraine og har brugt dage på at tale om, hvor stærke tuneserne er. »Tunesien er vores værste rival i gruppen«, siger han og det rigtig nok, når de to andre hold er Ukraine og Saudi-Arabien, der mødes i aften i Hamburg. Schweiz i baghånd Efter 1-1 mellem Frankrig og Sydkorea har Schweiz gode kort på hånden i gruppe G. Schweizerne kan med en tomålssejr over Togo i Dortmund gå op på førstepladsen. De blev kritiseret for at spille defensivt i 0-0-mødet med de skuffende franskmænd i første runde, men landstræner Jakob Kuhn afviser kritikken: »Det er ikke spilsystemet, som er vigtigt, men at man tænker offensivt«, sagde han på et pressemøde og så man kan jo tænke lidt over, hvad schweizeren mener med det. Kuhn ændrer ikke på holdet mod afrikanerne, der trænede i aftes på Westfalenstadion. Dyster Pfister Humøret var ikke særlig godt i Togo-truppen, og træner Otto Pfister gik rundt og så ud, som om han ikke rigtig tror på sit eget hold. Togo-spillerne har brugt alt for megen energi og tid på at kæmpe for at få deres præmiepenge udbetalt fra forbundet, der har holdt dem hen i måneder. Seks hold på vej hjem Seks VM-deltagere har allerede bestilt hjemrejsen, og flere af holdene nærmest flygter i nattens mulm og mørke. Serbien & Montenegro-spillerne skulle efter planen flyve til Beograd på fredag. Men nu forsøger man at komme af sted lige efter onsdagskampen mod Elfenbenskysten for at undgå at lande på et tidspunkt, hvor rasende fans vil tage imod derhjemme og give deres mening om VM-præstationer i Tyskland til kende.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
80 år
Debatindlæg af Stefan Hermann
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen




























