Nedturen for de afrikanske nationer fortsætter. Charmetroldene fra Elfenbenskysten tabte på ny 1-2, denne gang til Holland, og har udspillet sine chancer i Tyskland. Ineffektivt Og dermed har de afrikanske nationer foreløbig tabt og tabt og tabt - bortset fra Tunesien, der i sidste sekund fik 2-2 med Saudi Arabien. I dagens kamp mod Holland imponerede Elfenbenskysten atter med vanvittigt tempofyldt spil, opfindsomme driblinger og tekniske lækkerier. Men det var ikke effektivt. Den kunst viste hollænderne midt i første halvleg i den anden ende. Målmandskiks Efter godt tyve minutter bragte van Persie hollænderne foran direkte på frispark med et hårdt spark i keeper Tizies side. En afslutning, den afrikanske keeper burde have slået til hjørne, men Tizie holdt generelt ikke samme niveau som sine medspillere. Og et par minutter senere øgede van Nistelrooy til 2-0, frispillet på kanten af offside. Inden pausen reducerede Bakari Kone til 1-2 efter et smukt sololøb, men derefter satte Holland proppen i. Ineffektive afrikanere Elefanterne trykkede på i anden halvleg, men det kneb gevaldigt med at tiltvinge sig åbne målchancer. Farligst var afrikanerne efter dødbolde, men ingen af et par løse bolde i feltet lykkedes det at bugsere over stregen. Et par appeller for straffe blev det også til, men den colombianske dommers fløjte var tavs. Forhåndsfavoritterne videre Resultatet betyder, at forhåndsfavoritterne Argentina og Holland - i dag uden at imponere voldsomt - klarede skærene i den på papiret hårdeste af VM-puljerne. Ikke at det bliver meget lettere i ottendedelsfinalerne, hvor modstanderne formentlig bliver Mexico og Portugal.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























